Få lavet din tatovering hos tatovør Skin & Colors Tattoo i Holstebro
Historien bag
Det hele startede med, at franskmanden Laurent kom til den lille danske Ø Bornholm som 12 årig med sin familie fra Sydfrankrig.
Her startede Laurent’s liv på ny i det kolde nord.
Han gik i lære som bager i en tidlig alder som 15 årig – da han så skulle på bagerskole i Ringsted passerede han Nyhavn. Der var i Nyhavn han blev grebet af passionen for tatovering.
Der besluttede han sig for, at han en dag ville have sin egen tattoo shop.
Som 20 årig var han klar til at åbne sin egen shop. I starten drev han shoppen alene, men inden længe dukkede en kunde (Dorthe) op der skulle have sin første tatovering og ikke mindst blev de også interesseret i hinanden. De dannede par og kort efter startede Dorthe i lære som tatovør hos Laurent.
Efter ca. 2 år sammen med butik på Bornholm besluttede de at der skulle ske noget mere med deres passion – så resten af Danmark blev tjekket ud om hvor de skulle slå sig ned.
Dorthe havde (har stadig ) en god veninde igennem mange år som var flyttet til Thorsminde, så det blev midt og vest Jylland der skulle undersøges.
Holstebro faldt hurtigt i deres smag – en hyggelig by med masser af grønne områder i byen, og ikke mindst så er vestjyderne jo en dejligt folkefærd.
D.15.Februar 1991 slog de to dørene op for Skin & Colors Tattoo, Holstebro’s første tattoo shop – her dannede de en god, solid og trofast kundekreds der stadig følger dem i dag.
Igennem tiden har der været div. conventions i både ind og udland, med en del præmier for deres kunsthåndværk.